Udebane
18/04 - kl. 14:30
GGIF vs NH
Skip to main content

Det er lidt af en opgave, som Nordsjælland kommer på søndag aften i Helsinge Hallen. Gæsterne fra Skanderborg AGF er uden nederlag i de seneste seks kampe, mens hjemmeholdet Nordsjælland er uden sejr i de seneste fire. Respekten er da også til at tage at føle på. 

 – Efter lidt begyndende udfordringer med at integrere deres nye spillere, så er Skanderborg AGF meget velfortjent et af de mest formstærke hold i den danske liga. De laver få tekniske fejl, har en meget solid defensiv og så krydrer de det med spillere, der også har individuel X-factor – alt i alt godt håndværk, lyder skudsmålet fra Nordsjællands cheftræner Laurids Søgaard.

 Han har dog på ingen måde opgivet håbet om at bryde østjydernes sejrsrække.

– Vi skal forsøge at matche Skanderborg AGF på defensiv intensitet og holde vores fejl til et minimum. Derudover bliver det som altid en nøgle for os at sørge for at få bragt kampen op i tempo, lyder det fra Laurids Søgaard.

For Nordsjælland er det ved at være sidste udkald, hvis man skal gøre sig håb om at slutte grundspillet i top 8

– Vi er ved at løbe tør for muligheder. Vi skal skrabe en del point sammen i de fire sidste kampe. Det kræver formentlig tre sejre – i hvert fald fem point, men det handler også om at bringe os i en position om at holde så mange hold under os, hvis vi skulle ende i kvalifikationsspillet, siger Laurids Søgaard.

For Nordsjælland står og falder sæsonen ikke med, om man klemmer sig ind indenfor i top 8 til det forjættede land; slutspillet. 

– Vi har under alle omstændigheder sat en rigtig flot sæson sammen. Til jul var vi i en så gunstig position – både nedad og opad til – at det ville være idiotisk ikke at turde drømme om slutspil. Det tør vi egentlig stadigvæk selvom vi ved at det bliver uordentlig svært, siger Laurids Søgaard.

Vi håber på at se en fyldt Helsinge-hal på søndag med stor opbakning til holdet.

Foto: Flemming Yoon